Historie er mange ting og kan udtrykkes på mange måder. Den traditionelle form i bøger og artikler fremgår af listen over udgivelser nedenfor.
Den mundtlige form i foredrag foreligger i sagens natur ikke på tryk. Til gengæld finder man i kategorien "Digte og sange" en alternativ historieformidling i form af "Søens sange", som fortæller helt konkrete søfartshistoriske begivenheder, som Marstals søfolk og deres familier oplevede.
Interessen for Marstals søfartshistorie kommer helt naturligt som opvokset i byen og med en mangeårig deltidsansættelse på Marstal Søfartsmuseum.
Karsten Hermansens bibliografi afslører dog også andre interesseområder såsom sønderjysk fyrste- og søfartshistorie, kunst- og kirkehistorie samt skibsklokkernes historie.